Salmer og sange til begravelse
Salmevalget er ofte den første beslutning familien træffer sammen, og den eneste hvor alle kan være med. Her er de mest brugte salmer, reglerne for almindelige sange, og hvad hæftet koster.
Ved en begravelse eller bisættelse i folkekirken synges der som regel tre til fire salmer. Familien vælger dem selv, og præsten godkender. Salmerne står i Den Danske Salmebog, som blev autoriseret i 2003 og rummer 791 numre. Almindelige sange uden for salmebogen kræver præstens accept, og de placeres oftest som afslutning eller ved den efterfølgende sammenkomst. Ved en borgerlig begravelse er der ingen begrænsninger. Trykte salmehæfter koster typisk 800 til 2.500 kr gennem bedemanden, men familien kan lave dem selv.
Hvor mange salmer skal der vælges?
Det mest almindelige er tre salmer. Nogle familier vælger fire, og enkelte nøjes med to. Antallet hænger sammen med ritualets opbygning: der synges ved indgangen, undervejs omkring præstens tale, og til slut inden kisten bæres ud. Et forløb med tre salmer tager typisk 30 til 40 minutter i alt, hvilket svarer til en almindelig højtidelighed i folkekirken.
I praksis betyder det, at I ikke skal vælge musikken løsrevet, men i forhold til hvor i forløbet den skal ligge. Den første salme sætter tonen, mens gæsterne finder plads. Den midterste knytter an til præstens tale. Den sidste er den, folk går ud til, og den huskes ofte bedst. Mange familier lægger den mest personlige til sidst.
Typisk placering i ritualet
Salme ved indgang, bøn og læsning, salme, præstens tale, salme, jordpåkastelse, udgangsmusik. Rækkefølgen varierer fra sogn til sogn, og præsten gennemgår den ved samtalen inden højtideligheden.
De mest brugte salmer
Danske begravelser trækker på et forholdsvis lille repertoire. Kirkemusikere og bedemænd peger igen og igen på de samme titler, fordi de er kendte nok til at forsamlingen faktisk synger med. Det er værd at have med i overvejelsen: en smuk, men ukendt salme bliver ofte til organistens solo.
Dejlig er jorden
Den hyppigst valgte salme ved danske begravelser. Melodien er kendt af alle, og teksten taler om vandringen videre frem for om døden selv. Bruges både ved indgang og som afslutning.
Altid frejdig, når du går
Christian Richardts tekst fra 1867. Vælges ofte når afdøde var et menneske med handlekraft, eller når familien ønsker en salme med fremdrift frem for tungsind.
Se, nu stiger solen
Jakob Knudsens morgensalme. Bruges hyppigt ved bisættelser om formiddagen og ved dødsfald efter et langt liv. Melodien af Oluf Ring er let at synge med på.
Nu falmer skoven trindt om land
Grundtvigs høstsalme. Et oplagt valg i efterårsmånederne, og en af de få salmer hvor årstiden i teksten faktisk betyder noget for stemningen i rummet.
Op, al den ting, som Gud har gjort
Brorsons lovsang til skaberværket. Vælges ofte af familier med tilknytning til naturen eller landbruget, og fungerer godt som midterste salme.
Så tag mig da ved hånden
En af de mest brugte salmer ved bisættelser. Teksten er en direkte bøn om at blive fulgt, og den bliver ofte valgt af ægtefællen frem for af børnene.
Du, som har tændt millioner af stjerner
En nyere salme af Johannes Johansen fra 1980'erne. Bruges især når der er børn til stede, fordi sproget er enkelt og melodien rolig.
Salmenumrene står i Den Danske Salmebog, og alle tekster og melodier kan slås op gratis på salmebogen.dk. Kirkekontoret oplyser numrene når salmerne er valgt, så de kommer korrekt i hæftet og på salmetavlen.
Må man vælge en almindelig sang?
Præsten har ansvaret for, hvad der lyder inde i kirkerummet, og der er ingen fælles landsdækkende regel. Erfaringen viser, at de fleste præster siger ja til én verdslig sang, typisk som den sidste inden udgangen. Andre henviser til, at sangen kan bruges ved sammenkomsten bagefter, hvor der ingen begrænsninger er.
Populære valg uden for salmebogen er Kim Larsens “Om lidt” og “Svantes lykkelige dag”, “Danmark, nu blunder den lyse nat” og “En yndig og frydefuld sommertid”. Flere af dem findes i Højskolesangbogen, og organisten kender dem som regel i forvejen. Spørg tidligt, så I ikke bygger hele planen op om en sang der bliver afvist.
Indspillet musik er ikke det samme som fællessang
Mange kirker tillader afspilning af en indspillet sang, men ikke alle. Nogle sognes vedtægter kræver levende musik. Vil I have en bestemt indspilning, skal I aftale det med præsten og sikre jer, at kirken har anlæg der kan afspille den. Ved en borgerlig begravelse er der ingen af disse forbehold.
Hvad koster salmehæftet?
Salmehæftet er en af de poster hvor familien nemmest kan spare penge, hvis den har lyst og overskud til det. Bedemanden tilbyder som regel en færdig løsning med foto og layout, men opgaven er ikke teknisk svær.
| Løsning | Typisk pris | Bemærkning |
|---|---|---|
| Bedemandens standardhæfte | 800 - 1.500 kr | 50-100 stk, sort/hvid, ét foto på forsiden |
| Hæfte i farver med flere fotos | 1.500 - 2.500 kr | Kraftigere papir, ofte 8-12 sider |
| Trykt hos lokalt trykkeri | 500 - 1.200 kr | Kræver at I selv leverer en færdig PDF |
| Printet hjemme eller på arbejdet | 0 - 300 kr | Regn med 30 minutters foldearbejde |
Bestil altid flere hæfter end der er tilmeldte. Der kommer næsten altid gæster, familien ikke havde regnet med, og mange tager et ekstra hæfte med hjem som minde. Et realistisk tillæg er 20 procent.
Når familien er uenig om valget
Salmevalget bliver af og til det sted, hvor sorgen finder et konkret at samles om. Én vil have det, afdøde selv nævnte. En anden vil have det, der føles rigtigt nu. Begge dele er legitime, og der er ikke ét rigtigt svar.
En praktisk fordeling
Mange familier løser det ved at give hver salme en afsender: én som afdøde selv holdt af, én som børnene vælger, og én som præsten foreslår ud fra talen. Så bliver højtideligheden ikke ét menneskes valg, og ingen skal argumentere for sin egen sorg.
Fem råd inden I vælger
- Vælg mindst to salmer forsamlingen kender. Fællessangen bærer rummet, og en ukendt melodi bliver til stilhed.
- Læs teksten højt hele vejen igennem. Nogle salmer har vers, der rammer helt anderledes end den linje, man huskede.
- Spørg om den verdslige sang på det første møde med præsten, ikke to dage før.
- Tjek antallet af vers. En salme på ni vers tager over fem minutter og kan gøre forløbet tungt.
- Send salmenumrene til organisten så snart de ligger fast. Nogle melodier findes i flere versioner.
Kort sagt
Tre salmer, hvoraf de fleste gæster kender mindst to, er det mest almindelige udgangspunkt. Vil I have en sang uden for salmebogen, så spørg præsten tidligt. Salmehæftet kan I sagtens lave selv. Og hvis familien er uenig, er den enkleste løsning at lade hver salme have sin egen afsender.
Kilder
- Den Danske Salmebog, autoriseret 2003. Tekster og melodier er frit tilgængelige på salmebogen.dk
- Folkekirkens ritualbog for begravelse og bisættelse, Kirkeministeriet
- Højskolesangbogen, 19. udgave, Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark
- Borger.dk, afsnittet om dødsfald og begravelse