Bedemandens dag: 24 timer i branchen
Vi fulgte bedemand Anne Kristensen en hel arbejdsdag. Et indblik i en profession, de færreste kender indefra - hvor intet døgn er ens, og hvor menneskelighed er det vigtigste værktøj.
“Der er ingen typisk dag,” siger Anne Kristensen, da vi mødes foran bedemandsforretningen klokken 7.30. “Man planlægger, men så ringer telefonen, og alt ændrer sig. Det er en del af jobbet.”
Morgenen begynder
Anne tjekker dagens program: To familiesamtaler, en begravelse klokken 13 og diverse administrativt arbejde. Men først kaffe og en gennemgang af e-mails.
“Jeg starter altid med at læse korrespondancen fra natten. Nogle familier skriver om natten, når tankerne maler. Det er vigtigt at svare hurtigt og omsorgsfuldt.”
Første familiesamtale
En ældre herre og hans voksne datter ankommer. De mistede deres kone og mor for tre dage siden. Det er deres første møde med Anne.
“Det første møde handler om at lytte,” forklarer Anne bagefter. “Jeg spørger til den afdøde. Hvem var hun? Hvad holdt hun af? Det giver mig en fornemmelse af, hvilken afsked der passer til hende.”
Samtalen varer halvanden time. Der tales om ønsker, praktik og økonomi - men også om sorg, minder og det at miste.
Telefonen ringer
Midt i papirarbejdet ringer telefonen. Et hospital melder et dødsfald. En familie har brug for hjælp.
Anne noterer oplysningerne og aftaler at møde familien senere på dagen. “Det er sådan, dagene ofte ser ud. Man må være fleksibel. Familierne har brug for os, når de har brug for os - ikke efter en tidsplan.”
Forberedelse til begravelse
Klokken 13 er der begravelse i den lokale kirke. Anne tjekker, at alt er på plads: blomster, musik, koordinering med præsten.
“Det er her, alt det praktiske arbejde viser sig. Alt skal klappe - fra kistens placering til det sidste musiknummer. Familien skal ikke tænke på noget.”
Begravelsen
Kirken fyldes langsomt. Anne står diskret i baggrunden, klar til at hjælpe hvis noget uforudset sker.
Ceremonien er smuk og personlig. Der er gråd, men også smil, når taler deler minder om den afdøde.
“Det er altid rørende,” siger Anne bagefter. “Selv efter 25 år i branchen. Når man ser, hvor meget den afdøde betød for sine kære - det minder mig om, hvorfor jeg valgte dette arbejde.”
Ny familie venter
Efter en hurtig frokost møder Anne den familie, der ringede tidligere. De er i chok - dødsfaldet kom uventet.
“Når døden kommer pludseligt, er sorgen anderledes,” forklarer Anne. “Der er mere forvirring, flere spørgsmål. Min opgave er at skabe ro og give dem tid til at tænke.”
Administrativt arbejde
Resten af eftermiddagen går med papirarbejde: Dødsattester, kontakt til kirkegård, bestilling af kiste, koordinering med præst og blomsterhandler.
“Der er meget administration i jobbet,” erkender Anne. “Men det er vigtigt arbejde. Hvis jeg gør det ordentligt, slipper familien for at tænke på det.”
Dagen slutter - næsten
Anne lukker kontoret, men telefonen er altid tændt. “Døden holder ikke fyraften,” siger hun med et lille smil. “Jeg er klar, hvis nogen har brug for mig.”
På vej hjem reflekterer hun over dagen. To nye familier at hjælpe. En smuk begravelse. Utallige små opgaver løst.
Et meningsfuldt arbejde
“Folk spørger mig ofte, hvordan jeg kan holde ud at arbejde med døden hver dag,” siger Anne, da vi siger farvel.
“Men jeg ser det ikke sådan. Jeg arbejder med livet - med at hjælpe mennesker gennem den sværeste tid. Når jeg kan lette byrden bare en lille smule, giver det mening. Det er derfor, jeg stadig er her efter 25 år.”